Polykrystallinske solceller har i Danmark ikke opnået så stor popularitet til anvendelse på private hustage, men er til gengæld den mest foretrukne paneltype til industriel og institutionel (plejehjem, skoler, osv.) anvendelse, fordi de er næsten lige så højtydende pr. kvm men til en relativt bedre pris end de monokrystallinske paneler.

Til ovenstående anvendelse lægger man som regel heller slet ikke mærke til dem, enten fordi tagene er så højt oppe, at man knap nok eller slet ikke kan se dem, eller fordi de faktisk nærmest pynter på en større industribygning med et ellers ret kedeligt gråt eternit-, tagpap- eller pannepladetag, hvor de ligefrem kan live helt op på hele bygningen med sin klassiske blå-melerede overflade.

Ydelsesmæssigt er de næsten helt på højde mde de monokrystallinske, og så har de derudover den lille ekstra fordel, at deres ydelseskurve ikke er så stejl, som deres monokrystallinske "søstre", hvilket er en stor fordel til industriel anvendelse, hvor det gælder om at kunne opnå så stort energisammenfald som muligt mellem produktion og forbrug, for det er her de rigtig kan tjene penge til virksomheden.

Vi har projekteret anlæg, hvor prisen for strøm er under 2/3 af den nuværende effektive købspris for virksomheden, og dernæst jo fast de næste 25 til 30 år, hvilket man jo ikke kan sige om den strøm der skal købes ind på traditionel vis.

Lidt afhængig af virksomhedens driftsform, vil den resulterende elpris ændre sig, p.g.a. afvigelser mellem egenproduktion og forbrug hen over dagen. Vi har beregningsprogrammer, der kan analysere virksomhendes nuværende el-forbrugs fordeling hen over dagen, og dermed finde frem til hvad prisen på den grønne el så ender med at blive.

Det er jo nok den blå-melerede overflade der gør, at de ikke har fundet den store udbredelse på synlige tagflader ud mod vejen på private hjem, og det er faktisk en skam, for med deres blå farvespil i overfladen, oftest uden mellemrum mellem cellerne, udgør de egentlig en harmonisk udsmykning på et tag, bare altså ikke sort.   Imidlertid står de nok overfor et comeback på det danske marked, primært fordi de er den foretrukne solcelletype til anvendelse i de helt nye kombi paneler (paneler med både solceller og solfanger integreret i et og samme panel), og dels fordi den danske befolkning efterhånden ændrer syn og indstilling til hvordan man opfatter ting. Mange mente for eksempel at lille/storebælts broerne så rædselsfulde ud, for hhv. 20 og 10 år siden, men spørger man i dag, så mener de fleste at de er en arkitektonisk fryd for øjet at se på.    Vi har hørt nogle mene, at såfremt det bare luner på bankkontoen, så ser det altså knald godt ud, og der ligger vel en vis sandhed i dette synspunkt.   Hvorom alting er, så er de meget populære i resten af Europa.