Til forsiden

 

LIDT HISTORIE OM OS

 

VEGA A/S som har over 25 år på bagen, oprettede for nu snart nogle år siden en underafdeling for alternativ/vedvarende energi, ud fra et ønske om at kunne gøre en forskel for fremtidens Danmark, og selvfølgelig også kunne lave en god forretning ud af det. Efter en lidt turbulent start, med blandt andet en lidt fejlslagen udvikling af en vindmølle, blev det så solceller vi landede på.

 

Med solceller var der både langt mindre (for ikke at sige næsten ingen) forhindringer fra offentlige myndigheder i, at få lov til at opsætte disse, men til gengæld var der specielt i starten, desværre heller ikke det store økonomiske incitament for interesserede i at opsætte dem. Derfor var det i starten kun mest grønne energi-nørder eller deciderede filantroper med for mange penge, der alligevel trodsede normen, og besluttede sig for at få et solcelleanlæg.

 

Det blev der så ændret på sidste år, med etableringen af nettomåler-ordningen, hvor man over et helt år, kunne modregne produceret strøm fra VE-anlægget i sit el-forbrug, for derved kun at betale differencen, og så efterfølgende her fra 1. Januar 2011, med de nye regler for afskrivning på mikro-VE anlæg opstillet hos og ejet af forbrugeren selv på dennes matrikkel. Det tog dog en del tid, at finde rundt i de nye regler og deres skattemæssige fortolkninger og økonomiske konsekvenser, faktisk tog det vores nye salgschef det meste af 1 måned, med samtaler, e-mails og diskutioner med forskellige afdelinger af SKAT og Energinet Danmark, og nærstudier af forskellige afgørelser og bindende svar fra SKAT, for at få det helt på plads, men det har været det værd.

 

Efter at samarbejdet med en tidligere (måske nok lidt for uortodoks) medarbejder ophørte (der så tog det oprindelige domænenavn med sig), og ansættelsen af en ny teknik og salgschef, kom der så lidt mere struktur på og gang i tingene, til i dag hvor vi både har en veldefineret klar strategi og 100% styr på hele regelsættet for opnåelse af den mest optimale økonomi for vore kunder, både i forhold til rådgivning omkring det mest hensigtsmæssige valg af anlægstype for den enkelte kunde, og i forhold til den rigtigste måde at gribe det an på økonomisk, både skatte og finansieringsmæssigt.

 

Senest er VEGA solar-panels så udskilt som et særskilt selskab, der i dag er ejet af den centrale personkreds omkring VEGAA/S, og med indledningen af et tæt samarbejde med en ekspert i varmepumper, solfangere og jordvarmeanlæg m.v., er der nu sat fuld fart i etablering af de helt rigtige varige energi-løsninger for fremtidens hjem.

 

Med disse tiltag er vi nu rustet til, at imødekomme den store efterspørgsel, der er begyndt at tegne sig, efterhånden som rygtet om god økonomi i solcelle-anlæg, når ud til den bredere del af befolkningen (måske lige undtaget store dele af den finansielle sektor), som vi hos flere af vore potentielle kunder, oplever som den største forhindring i, at kunne forbedre deres økonomi dramatisk, og dermed deres muligheder for at overholde deres forpligtelser i fremtiden.

 

Det er jo lidt tragikomisk at den selv samme finansielle sektor, der kan risikere store tab på deres egne kunder med lidt anstrengt økonomi her og nu, sidder med nøglen til både at gøre disse kunders økonomi langt mere robust overfor stigende energipriser og afgifter, og således samtidig mindske den finansielle sektors egen disponering for fremtidige tab. Men det kommer vel hen ad vejen, efterhånden som de forstår at solcelleanlæg er 100% selvfinansierende endda med likvidt overskud allerede under afviklingen af selve belåningen til anlægget.

 

Med disse ord, byder jeg velkommen til VEGA solar-panels læsere og fremtidige kunder, og til jeres mulighed for at blive fri og uafhængig af energiprisernes himmelflugt, og fortrøstningsfuldt kunne se ind i en bedre fremtid med mindre forurening, mindre CO2 udledning og større uafhængighed af fosile brændstoffer.

 

Med venlig hilsen

Kurt Basse, direktør.  

 

 
 VEGA Solar-panels solcelle afdeling |Horsensvej 91- 93, Tebstrup, 8660 Skanderborg | CVR nr: 29222312 86538600 | info@solar-panels.dk